FVD-Foreningen af Vikarbureauer i Danmark
c/o Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K
Tel.: 3374 6000
E-mail: info@f-v-d.dk
Forside
Om FVD
Info til vikarer
Medlemsliste
Bestyrelse
Vedtægter
Etiske regler
Fakta om vikarbranchen
Kontakt
Links
Sitemap
 
Fordele ved medlemsskab

1. Branchenetværk
På foreningens møder får medlemmerne mulighed for at udveksle erfaringer om forskellige problemstillinger og skabe kontakter på tværs af branchen.
 
2. Information om omsætningstal og brancheudvikling
Et uafhængigt revisionsfirma indsamler branchetal og udsender kvartalsstatistik for FVD, således at hvert enkelt medlem kan holde sig orienteret om egen udvikling i forhold til den samlede branche.
 
3. Varetagelse af vikarbureauernes fælles interesser
FVD søger i samarbejder med Dansk Erhverv aktivt at gøre opmærksom på branchens vilkår og søger at øve indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i denne forbindelse. Blandt FVD mærkesager kan nævnes
  • afskaffelse af G-dage
  • fjernelse af bidrag som belaster vikarbureauernes vareforbrug uden nytteværdi fx AER bidrag og evt. bidrag til en central barselsfond
  • forhindre implementering af EU-direktiv omkring regulering af vikarbranchen
4. PR-tiltag
FVD tilstræber, at branchen kommer til orde i pressen (TV, radio og dagspresse mm.) i relevante sammenhænge
 
5. Internationalt medlemskab af CIETT via Dansk Erhverv
CIETT er den internationale vikarbureauforening, hvor ca. 40 lande er medlemmer. CIETT´s vigtigste opgave er at følge og påvirke de politiske og lovmæssige forhold for branchen. CIETT har påvirket udviklingen for vikarbranchen, så den er anerkendt og respekteret i de europæiske lande. EU-reglers påvirkning af arbejdsmarkedet har stor fokus.
 
6. Anden assistance
Såfremt du også er medlem af Dansk Erhverv vil sager af principiel karakter for vikarbureauerne kunne drøftes i FVD og føres af Dansk Erhverv uden omkostninger for det enkelte medlem. Som et led i samarbejdet mellem FVD og Dansk Erhverv vil du blive informeret om lovgivningen og lovforslag, der har betydning for vikarbranchen. Endvidere vil du via dit eventuelle medlemskab af Dansk Erhverv kunne få direkte juridisk assistance omkring ansættelsesretlige forhold og overenskomster m.v.
 
7. Blåt stempel
Ved at være medlem af FVD signalerer du at Jeres firma har fokus på etik og overholdelse af god forretningsskik - både i forhold til de love og regler som er gældende i forhold til myndighederne samt i forhold til Jeres vigtigste ressource - vikarerne!

Et medlemsskab af FVD er dermed medvirkende til at give Jeres vikarbureau et blåt stempel i forhold til omverdenen - og dermed Jeres kunder!